Gå ind på http://print.ucc.dk/ Vær her opmærksom på at det skal være http og ikke https, da den ellers ikke virker.
Der kommer nu et login vindue frem, her skal du logge på med dit UCC brugernavn, ex BKxxxxx@ucc.dk, og password.
I menuen, der kommer frem, skal du enten trykke på ikonet; "Installer Webprint til Windows" eller "Installer Webprint til Mac", alt efter hvad du bruger.
Åben filen der er blevet hentet.
Skriv igen dit UCC brugernavn og adgangskode i boksen der kommer frem, og tryk på "Installer"
UCC webprint er nu installeret.
Print på skolen
Udskriv dit dokument, som normalt, og vælg her enten "UCC Web Farve" eller "UCC Web Sort", alt efter om du vil udskrive i farve eller sort/hvid.
Print alle de filer du vil udskrive.
Find den nærmeste printer, og sæt dit studiekort/printerkort i læseren ved siden af. Vær her opmærksom på, at ikke alle printere er farveprintere.
Tryk på "print all" i læseren.
Printeren udskriver nu alle de dokumenter du har sat til udskrift.
Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er
nu i besiddelse af to af verdens første superbrugere i programmet CD-ORD. Dette
er sket efter, at vores DigiGuides Karin og Rasmus har været på kursus i
programmet med henblik på, at kunne undervise andre lærerstuderende i det.
Dette betyder, at der fra næste skoleår vil være mulighed for at booke disse to
superbrugere til at undervise i brugen af CD-ORD.
Kontakt Lektor Tobias Heiberg på TOHJ@ucc.dk for at benytte dig af tilbuddet.
CD-ORD er et program, der primært bliver brugt i special-undervisning af blandt
andet ordblinde elever, men det er et program, som kan bruges til alle elever
på alle årgange.Programmets hovedfunktion er at
læse tekst op fra primært Microsoft Word og PDF dokumenter. Det er et meget
omfattende program, der kan indstilles på præcis den måde, den enkelte elev har
behov for. Der er blandt andet mulighed for at indstille, hvordan teksten bliver
læst op, med hvilken stemme og hvor hurtigt.
Derudover er der mulighed for at slå en ordbog til med forskellige ordforslag
til det ord, som eleven forsøger at stave til. Ordforslag kan også
finindstilles til præcis de behov, som eleven har.F.eks.
hvis en elev har svært ved dobbelt konsonant, kan man indstille ordforslag til
at holde fokus på det. Dette er kun få ting som CD-ord kan bruges til.
Selve kurset bestod af tre dele,
over tre gange, hvor første gang var en introduktion til programmets
overordnede funktioner. Anden del bestod af en mere dybdegående og didaktisk
undervisning af programmet, hvor vi lærte at finindstille programmet til
elevernes forskellige behov, og sidste del var en eksamen, hvor vi skulle vise,
at vi levede op til de krav der stilles til CD-ORD superbrugere.
Det var et rigtigt lærerigt kursus, som læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS på
sigt vil kunne få glæde af.
De flest som bruger internettet dagligt har nok hørt om Google+, eller G+ som det også kaldes, men hvad er det hvad skal man bruge det til ?
G+ er populært sagt Googles svar på facebook, men denne sammenligning er hverken fair eller sand længere. Det er sandt at G+ startede med sigte på at blive det nye facebook, men denne plan er opgivet, og i min optik så er det det bedste som kunne være sket for G+.
Jeg skriver denne gennemgang/anmeldelse af G+ fordi jeg oplever stor uvidenhed om hvad G+ er, og hvad man kan bruge det til. Jeg vil gennem anmeldelsen referere til de fordomme jeg har hørt, og prøve at modvise dem som kan modvises.
Hvad indeholder Google+
Kort fortalt har man på G+ adgang til en masse værktøjer, og det giver mulighed for at bruge G+ til en hel del. Dine bekendtskaber er opdelt i cirkler som du selv definerer. Du kan vælge dem som du ønsker at have i dine cirkler, og de kan vælge at blive en del af dine, men det er ikke nødvendigt. Dem som kender til twitter vil genkende denne måde at "abonnere" på andre mennesker uden at de "følger" en.
Når nogen har sat sig i dine cirkler, så bliver de opdateret på dine handlinger, såfremt du vælger at dele det med cirkler som de er en del af, eller som offentligt.
Du har et fotoværktøj som fungerer som et online fotoalbum. Du har mulighed for at have dem private, eller dele dem med dine cirkler. Du har også den meget nyttige funktion som hedder "øjeblikkelig upload" som overfører alle dine fotos, fra din telefon, automatisk til din G+ konto i et privat fotoalbum. Herfra kan du sortere dem ud til de rette album, eller oprette nye. Hvis du bruger blogger/blogspot som vi gør her, så har du adgang til at bruge dine fotos herfra når du skriver blog, samt dine fotos via picasa (googles online fotoalbum), fra din blog, fra webadresser, fra upload, og fra din telefon.
Et andet værktøj er Events, som er en form for kalender som du bruger til at planlægge ting sammen med andre.
Det er ikke en kalender som du kender den, for du kan ikke skrive ting ind i den som påmindelse til dig selv, da alle events skal have personer inviterede, og det er derfor kun en social kalender.
Men når du har lavet en begivenhed, så er den automatisk i din google calendar hvis du har sådan en, med dine egne private aftaler.
Når folk accepterer at være med til eventen, så kan de tjekke ind, skrive beskeder, uploade billeder og video til eventen, og alle deltagende får så adgang til de medier og beskeder.
Hvis du har G+ på din mobil kan du slå "party mode" til og så uploader den automatisk de billeder som du tager i perioden hvor eventen afholdes og tilføjer til eventen.
Det værktøj som jeg er mest glad for er communities og som i kan se på billedet nedenfor kan man finde communities for de fleste ting, og altså også for lige præcis dine interesser.
Communities kan bedst beskrives som et forum hvor folk præsenterer deres handlinger, forløb og produkter. I "DIY" communitiet er det typisk billeder fra deres sidste projekter, eller opdateringer fra deres nuværende større projekt. Ved disse billeder er der så en debat om hvordan tingene er lavet, hvordan de kunne være lavet, og hyggesnak om hvad tilhørerne bliver inspireret til af fremvisningen.
Og her er den store forskel fra facebook, og det som gør G+ til et værktøj til udvikling og produktion og ikke til et hyggeligt tidsspilde.
Kommentarerne er ikke blot tilkendegivelser af at du har lavet noget, og vi har set det, men faktisk en samtale om hvad man kan bruge denne viden til, og den fører ofte til nye produkter og projekter.
Desuden er der på G+ et behageligt fravær af børnebilleder og fotos af hvad du fik at spise til aftensmad, samt fotominder fra den sidste fest. Det er som om at G+ er de voksnes legeplads, og børnefesten tager facebook sig af.
Communities er stedet hvor jeg søger hjælp fra kompetente mennesker ang. mine egne projekter. Om det er grafisk design, træarbejde eller computerspil, så findes der folk som i en sober og hjælpsom samtale kan byde på hjælp og sparring. Det findes skam også på facebook, men ikke i så rigelige mængder som på G+.
Communities er også stedet hvor jeg dyrker mit netværk, da man jo kan komme ind og se folks projekter, og føje dem til ens cirkler for at holde øje med hvad de lægger op næste gang. Og folk kan selvfølgeligt følge dig og holde øje med dine ting. Jeg henter meget af min inspiration fra de communities som jeg er med i, og fordi der er så mange communities, så er de meget specifikke, og der er ikke mange uinteressante posts som bare fylder op.
Der er flere værktøjer, men det sidste jeg vil komme ind på er "local". Local er en GPS-baseret tjeneste som handler om at lade dig få oplysninger om alle de butikker, foreninger og diverse som du er i nærheden af. Det er samtidigt nemt som bruger at føje til den viden som google allerede præsenterer for dig. Jeg bruger mest denne tjeneste til at finde spændende restauranter og se hvad tidligere gæster har syntes om den. Jeg har også selv skrevet et par anbefalinger og føjet fotos af stederne til. På den måde bygger vi brugere i fællesskab et meget detaljeret kort over vores omverden, og vi deler vores erfaringer med hinanden.
Kritik
Alt i alt er jeg meget begejstret over Google+, men der er mange som ikke deler min begejstring. Jeg har forhørt mig efter kritik og vil her søge at svare på den kritik så godt jeg kan. Du kan som læser også komme med din kritik i kommentarerne nedenfor, og så skal jeg søge at svare på dem også.
Kritik: Man opretter en G+ konto, uden at vide hvad den kan. Så begynder de at sende en mails om alverdens ting (man jo ikke vidste eksisterede eller hvordan man bruger) - altså et overblik over alle funktioner og hvordan og hvorledes man bruger dem. Det er så uoverskueligt ( stadig). Svar: Det er sandt at der er en stejl læringkurve med G+, og jeg tror at den eneste grund til at jeg ikke har mærket den, er at jeg i forvejen brugte de mange google tjenester og nu bare fandt et sted hvor de blev samlet, og fik adgang til lidt flere. Løsninger er nok blot at slå de mange mails fra, og så tage en funktion af gangen og lære den at kende. Måske kan denne artikel bruges til at blive mere bekendt med Google+, og ellers er dette billede et forsøg på at forklare det i forhold til facebook, som flere jo kender godt.
Kritik: det var en konkurrent til facebook, som ingen gad bruge og derfor døde det!
Svar: Det er både sandt og falskt. Originalt prøvede G+ jo at være som facebook med venner, bekendte og billeder af aftensmaden, men ingen gad bruge det, for der var jo facebook. Som jeg også selv er på hver dag uden kvaler. Men så skiftede google retning og gav os communities, og en egen identitet med udveksling af forskellige typer af faglig viden, og mere fokus på at kæde G+ sammen med den virkelige verden.
Kritik: Den sociale del af Google+ burde skrottes. De har tabt kampen til Facebook for længst! Et værktøj som Google Hangouts er til gengæld genialt, men man mangler den gode måde at invitere eller arrangere Hangouts.
Svar: Man må sige at google har været enig med kritikken her, og den sociale del er næsten helt væk. Nu er samtalerne som nævnt fokuseret omkring projekter og præsentationer, og det har hævet niveauet som jeg har skrevet om tidligere. Google har dog vedligeholdt muligheden for at bruge din G+ konto som nøgle på mange hjemmesider, som også tilbyder muligheden for at gøre dette med facebook og yahoo.
Google hangout her jeg brugt lidt, men selvom det var hyggeligt, så bruger jeg det ikke længere sammen med de venner og bekendte som jeg lever i nærheden af. Man kan dog nu invitere gennem events, og flere spil- og program- udviklere bruger det nu til at holde kontakten til deres kunder, og få deres live input til deres arbejde. Jeg kan også sagtens forestille mig at man kan bruge det til at holde en månedlig pokeraften på kryds af kontinenter. Men med sms er vi måske blevet vant til at skrive vores kommunikation og samtaler via telefon eller video er måske ikke tillokkende mere.
Jeg vil stoppe her, men byder velkommen til at skrive sine kommentarer her på bloggen og tale videre om Google+
Techtutorene på Blaagaard-KDAS og Medieguidernes på Zahle blev den 22 Februar slået sammen i den nye centrale UCC enhed Digiguides
Techtutorere (plus en enkelt Medieguide)
+
Medieguider (plus en enkelt techtutor)
=
De nye DigiGuides
Nå nu sådan en ny superenhed er sat sammen, så skal der selvfølgeligt et logo til, og du kan være designeren. Vi tilbyder alle i hele verden at deltage i konkurrencen. Vi skal bruge et nyt logo som vi kan trykke på t-shirts og lignende og evt. printe i 3d.
Logoet må gerne udtrykke: Sjov, IT, Let nørderi, Mangfoldighed, Leg, Ungdom og virkelyst.
Der er 2 biografbiletter til vinderen og en stor tak fra Digiguides. Deadline er den 22. april og du sender dit logo til tohj@ucc.dk for at være med i konkurrencen
Hvert år omkring denne tid skal 4. årgang aflevere deres svendestykke, deres bacheloropgave, og der er nogle specifikke krav som skal følges.
På Blaagaard/KDAS skal opgaven afleveres i 2 eksemplarer på skrift samt en udgave på cd.
Der skal selvfølgeligt navn, studienummer og titel på alle afleverede opgaver. Det er altså både de skriftlige og på CD´en.
CD´en skal i en kuvert sammen med en officiel forside, og alle ting skal afleveres samlet Tirsdag den 2 April inden 17.00.
DigiGuides har igen i år sat en bod op uden for afleveringstedet hvor de hjælper med at brænde CDére som de studerende også kan købe på stedet. De udleverer også kuverter og officielle forsider til dem der mangler.
Mandag den 4 Februar om aftenen afholdte Digiguides/Techtutorne et kursus for et danskhold.
Det handlede om en introduktion til Web 2.0 ressourcer, og en grundig gennemgang og brug af Linoit og animoto.
Animote er en online tjeneste hvor du kan sætte billeder ind i en video og tilføje underlægningsmusik. Det kan bruges til at præsentere dig selv som en del af et CV, eller du kan lave videodagbøger fra sommerferien eller julefesten.
En test lino som vi lavede for at undersøge mulighederne.
Vi brugte mest tid på linoit, som er onlineudgaven af opslagstavlen. Du kan sætte sedler på tavlen og andre kan se dem og føje til dem. Men her kan du så også lægge videoer, billeder og lydklip op sammen med din tekst. Dermed kan det blive til både et brainstormværktøj, en dagbog, et temasite og et samarbejdsværktøj. Du kan lave disse opslagstavler og dele dem med andre så de kan se dem, eller så de kan deltage og tilføje til det sammen med dig.
En support lino som vi lavede til at hjælpe holdet.
Hvordan kom dette kursus op at stå ?
Tobias Heiberg som er adjukt og koordinator for TechTutorerne modtog en mail fra Ane. Ordlyden var kort og godt: ”Tænker om jeg kan få hjælp af tutorerne til at arbejde i skyen på IWB?”
På det førstkommende møde forhørte Tobias sig, om der var et par TechTutorere der var friske på opgaven, og selvfølgelig var vi det.
Peter og Richardt blev sat i forbindelse med Ane, og vi arrangerede et møde, hvor vi kunne høre lidt mere om hvad lektionen skulle handle om, og hvad hun forventede af os.
Dansk aftenhold dybt optaget af arbejde
Anes inspiration til undervisningen kom fra en artikel hun havde læst, hvor siderne linoit.com og animoto.com blev brugt i danskundervisningen.
Vi kendte ikke nogen af siderne, men havde inden mødet med Ane afprøvet begge sider, så vi vidste hvordan de fungerede og havde en holdning til om de kunne bruges til noget fornuftigt i skolen.
Vi blev enige om at droppe animoto, og fokusere på linoIt, sammen med en præsentation af en række andre onlineværktøjer, som vi har gode erfaringer med.
Vi blev enige om at Prezi ville egne sig godt til den korte gennemgang af div. sider, og at den bedste måde at lære Linoit at kende, ville være at få de studerende på holdet til at kaste sig ud i det. Så vi forberedte en kort præsentation af web 2.0 ressourcer og sider, og arbejdsopgaver i Linoit.
Vi arbejdede sådan at vi mødtes online et par aftener gennem facebookchat, på linoit.com og gennem videochat på facebook. Ane sendte de opgaver hun havde forberedt til klassen, og Peter og jeg inddrog dem som opgaver de studerende skulle løse på linoit efter introduktionen.
Digiguide/techtutor Peter demonsterer noget for holdets undervisere.
Vores oplæg fungerede som startskuddet til at længere forløb, hvor holdet skulle arbejde med de digitale muligheder i danskundervisningen. Desuden skulle det tjene som inspiration til den net-opgave holdet senere skulle aflevere.
Alt i alt har vi nok brugt en 3-4 timer hver på at forberede dette kursus og så ca. 3 timer på at gennemføre selve kurset. Det er selvfølgeligt noget ekstra tid vi bruger udover vores studie, men til gengæld får vi jo så en masse viden og noget løn (for selve kurset) ud af det.
Hvad så nu ?
Efter kurset var afskudt har vi nu en prezi liggende i skyen og en masse viden som vi kan finde frem til næste gang der er et hold der vil vove sig ud på nettet og arbejde i skyen.
Med dette indlæg håber vi at have klarlagt lidt mere om hvad vi som Digiguides går og laver og hvad det kræver af os som studerende. Måske det er noget for dig, og hvis det er, så kontakt endeligt tohj@ucc.dk eller Digiguides på facebook.
De planlægger i øjeblikket på livet løs, med stor iver, deres forløb på skolen. Min kollega Tobias Heiberg og jeg er spændte på, hvad de får ud af at være i praktik på den måde.
Vi gennemfører derfor et følgeforskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan de studerende udvikler teknologiforståelse og professionsfaglighed med teknologien.
Her er en del af gruppen af TechTutorer fra vores internat på Bornholm.
Til uddannelsesforum var jeg tilhører til et oplysende oplæg om digitale midler. Oplægsholderen var Thomas Illum Hansen, der er leder af Center for Digitale læremidler.
Kort fortalt omhandler oplægget forskellige slags læremidler af digital art inddelt i typerne: repetive, stilladserende, formidlende og sidst men ikke mindst praksisstilladserende læringsmidler. Jeg vil i dette blogindlæg give en kort beskrivelse af tre af ovennævnte læringsmiddeltyper som jeg tænker tilbyder mulighed for variation og inddragelse af IT i skolens daglige undervisning.
Kort gennemgang af digitale læremidler
Repetive læremidler
Læremidler af repetiv art træner i hovedsagen rutine og faktaviden, det kan fx være at regne plusstykker. kendetegnende for repetive læremidler er:
Spørgsmål m.m. der kan besvares med rigtigt eller forkert.
Læremidlerne kan anvendes i elevens eget individuelle tempo, hvilket muliggør, at den enkelte elev kan løse sine opgaver i sit eget tempo
Eleven får øjeblikkelig feedback alt efter om der er svaret rigtigt eller forkert, eksempelvis i form af en klapsalve
Det er oplagt at anvende denne læringsmiddelsform, når grundfærdigheder som læsning og matematik er på tapetet.
2. Formidlende læremidler Læremidler af formidlende art kan karakteriseres som et læremiddel, hvor hovedformålet er at formidle et givet stof til eleverne. Kendetegnende for formidlende læremidler er:
Det skrevne sprog er stærkt repræsenteret
Rettet mod formidling som nævnt ovenfor
Skal give eleverne et videns fundament til nye faglige emner, eksempelvis i danskfaget med digte eller i faget historie om Septemberforliget som illustreret i nedenstående billede.
3. Stilladserende læremidler Læremidler af stilladserende art stilladserer og bygger videre på elevernes kundskaber og forhåndsviden inden for et givet fag og kan derfor bruges til at repetere det dine elever allerede har lært i tidligere forløb samt til at udvide den faglige horisont hos dine elever. Kendetegnende for stilladserende læremidler er:
Eleverne konstruerer viden ud fra den viden de allerede har tilegnet sig
Skal du i gang med medieundervisningen og mangler inspiration? Eller har du elever i din klasse med en drøm om (muligvis) at blive journalist efter endt skolegang?
Politikens skole tilbyder skoleklasser fra 6.klasse op til 10. klasse at producere deres egen avis lige fra den første spirende ide til de enkelte avisartikler til eleverne står med klassens trykte avis i deres hænder.
Hvad går projektet ud på?
I Politikens læringsprogram "Redaktionen" kan dine elever opleve at være "journalister" for en uge. Læringsprogrammet muliggør et kig ind i journalisters hverdag herunder samarbejde med fotografer og redaktører m.m.
Herved får eleverne trænet deres samarbejdsevner, men får også en grundig indføring i samt erfaring med de forskellige faser som gennemarbejdes i forbindelse med produktionen af en avis.
Undervejs i processen kan eleverne ikke blot få hjælp af deres lærere, men også af interaktive assistenter, der kan bistå eleverne med at løse forskellige udfordringer, efterhånden som de møder dem. Læringsprogrammets brug af interaktive assistenter kan støtte elevernes voksende selvstændighed, da de via de interaktive assistenter kan få hjælp til selvhjælp.
Vejledning til lærerne
I programmet indgår der ligeledes lærervejledninger i form af blandt andet en introduktionsvideo (se link Velkommen til redaktionen ) samt forskellige artikler, der kan hjælpe læreren i gang.
Du kan læse mere om Politiken Skole på følgende link: http://politiken.dk/skole/redaktionen/.
